Babysvømning er med til at give barnet kropsbevidsthed

Babysvømning er en populær aktivitet, som både børn og forældre kan have stor glæde af. Barnet har nogle medfødte reflekser, som gør, at det kan klare sig godt i vandet i starten, men rigtig svømning lærer det først senere.

Babysvømning er med til at give barnet kropsbevidsthed og styrker muskler og balanceevne. At blive tryg ved vandet fra ganske lille kan måske også være med til at forhindre en panikreaktion ved en evt. vandulykke senere i livet. Gennem aktiviteter i vandet kan man stimulere barnets sanser. Dem, der især er vigtige at få stimuleret, er de tre indre sanser, som danner grundlag for barnets videre udvikling både motorisk, socialt og indlæringsmæssigt.

De tre indre sanser:

  • labyrintsansen, grundlæggende sans for balancen (stimuleres ved at bevæge hovedet i forskellige retninger i forhold til kroppen.
  • berøringssansen ( stimuleres ved berøring af huden)
  • muskel / ledsansen ( stimuleres ved at aktivere muskler, led og sener)

Vand er et kendt element for barnet. I fostertiden har barnet opholdt sig i vand, og her har det ”boltret” sig og fået mange sanseindtryk. Derfor er vandet fortsat et oplagt element for barnet at videreudvikle sig i. Babysvømning er fra nul til to år, men før I kan begynde, skal baby veje mindst fire kilo, og navlen skal være lægt. På dette tidspunkt kan din lille svømmer holde på kropsvarmen og risikerer ikke at få infektioner via navlen. Ellers skal baby blot være sund og rask.

Forsøg ikke selv i svømmehallen,men meld dig til et hold, babysvømningen foregår nemlig i særlige opvarmede babybassiner. Baby skal ikke have ble på i vandet, men babybadebukser, der slutter tæt om lårene, så eventuelle uheld bliver i bukserne.

I starten kan du øve i badekarret, vandet helst være 35-36°C, altså samme temperatur som barnets badevand normalt er. Senere begynder du at sænke temperaturen, så barnet vænner sig til at være i badevand på 32°C, det er den temperatur, der skal være babybassinet i den svømmehal, du vælger at gå til babysvømning i. Små børns temperaturcenter er endnu ikke helt udviklet, og vandet vil afkøle barnet uhensigtsmæssigt, hvis det er køligere end 32°C. Barnet må ikke have infektion i de øvre luftveje, fordi afkølingen vil forværre tilstanden.

Inden den egentlige babysvømning starter, er det en god idè at tage barnet med i svømmehallen, blot for at det kan vænne sig til lydene i svømmehallen. De kan nemlig virke ret voldsomme på nogle børn.

Hvad du konkret gør med barnet i svømmehallen, bør du overlade til den instruktør, der er knyttet til holdet. Barselshold er et tilbud, hvor forældre og barn kan opleve en god kontaktform i vandet samtidig med, at svømningen stimulerer barnets udvikling.

Find et hold:

Undersøg, hvilke svømmehaller i nærheden der har hold for babysvømning – med en uddannet instruktør. Nogle steder kan du få en personlig instruktør, men det er typisk holdundervisning.

Her kan du læse mere om babysvømning:

BABYSVØMNING af Claire Timmermans.

“Babysvømning – Hvorfor og hvordan”, skrevet af artiklens forfattere Helle Kromann og Lene Skovgaard, Forfatterforlaget 2004.

“Babysvømning – hvordan du lærer dit barn at svømme”, skrevet af Claire Timmerman, Komma.

Politikens bog om babysvømning, Politikens Forlag

Babysvømning hvorfor & hvordan?, Forfatterforlaget

 

Lær din baby at svømme med en flydevest.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *