Gifte par burde overveje en ægtepagt

Danske ægtepar burde overveje en ægtepagt, som sikrer en retfærdig fordeling af formue og pensioner ved skilsmisse.
Når man har taget den store beslutning og vil giftes, er det svært at bringe på banen, at der skal laves ægtepagt. Det giver en stemning af mistro og mistillid, som man ikke ønsker som nyforelsket. Mange ønsker slet ikke at tænke tanken, at ægteskabet kan få en ende.

En manglende ægtepagt kan i værste fald koste en virksomhed livet, hvis den er ejet af flere partnere, og den ene af disse pludselig skal dele sin formue – herunder andelen i virksomheden – på grund af en skilsmisse. Virksomhedens aktiver er måske bundet i bygninger, maskiner eller udstyr, og det kan dræne økonomien fuldstændig, hvis en ejer skal omsætte det til rede penge til en bodeling. 

Sådan sikrer du dig forud i tilfælde af skilsmisse:

1) Ægtefæller bør tjekke deres pensionsordninger. Hvis der er meget store forskelle på pensionsbeløbene, kan man sikre en fair fordeling med en ægtepagt.

2) Erhvervsdrivende bør sikre sig, at virksomheden ikke lider ved en skilsmisse. Det kan f.eks. skrives ind i ejeraftalen, at medejere skal oprette ægtepagter, der adskiller virksomhedens økonomi fra privatøkonomien.

3) Forældre bør sikre arven til deres børn – f.eks. ved at oprette særeje ved indgåelse af nyt ægteskab efter skilsmisse

Skriv en kommentar